Forebyg brand i din virksomhed

En brand på en virksomhed medfører oftest store tab. Ikke kun tab af værdifulde løsører og bygninger, men også tab af værdifuld tid.

De fleste virksomheder er dækket godt ind via deres forsikringer. Men hvorfor vente og håbe, det ikke er din virksomhed, der bliver ramt af brand?

Som ejer eller ansat på en virksomhed har du stor indflydelse på, hvor brandsikker din hverdag skal være. Og nogle gange er det de små ting, der tæller. Er du opmærksom på dem? Ingen virksomheder er ens, og hver enkelt virksomhed har deres helt egne arbejdsområder og arbejdsopgaver. Der er dog også fællestræk mellem vidt forskellige virksomheder. Og der er flere arbejdssituationer, som kan gå hen og forårsage en brand.

Stil dig selv spørgsmål

Til en start kan du som virksomhedsejer stille dig selv nogle overordnede spørgsmål, der generelt gælder for de fleste virksomheder:

  • Har alle medarbejdere styr på, hvor brandslukkerne er, og ved de hvordan man bruger dem?
  • Når der bliver skåret, svejset og i øvrigt brugt åben ild, ved du så, om der er styr på, at der ikke går ild i noget?
  • Inden du går hjem, har du så sikret dig, at elektriske apparater er slukket – hvad med for eksempel kaffemaskinen?
  • Er der branddøre eller porte, der skal lukkes inden I går hjem?

Anbefalinger

Derudover anbefaler FirstRescue jer at gøre følgende:

  • Udpeg en ansvarlig for brandsikkerheden.
  • Personalet skal være orienteret om brandsikkerhed og evakueringsprocedurer.
  • Sørg for, at brandslukkere og slangevindere regelmæssigt vedligeholdes.
  • Kontrollér regelmæssigt jeres elektriske installationer.
  • Sæt brandtæpper og brandslukkere op i køkkener og i nærheden af maskiner.
  • Indret egnede områder, hvor der må ryges.
  • Opbevar brandfarlige væsker og gasser på den rigtige måde.
  • Hold alle udgange frit tilgængelige.
  • Oprethold en ren og ryddelig arbejdsplads.
  • Undgå at stable paller eller stille affaldscontainere tæt på bygningen
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.